Kunstnerisk fotografi: Motivet bag billedet

Lige siden fotografiet blev opfundet i midten af det 19. århundrede, har der udviklet sig utallige undergenrer som f.eks. naturfotografi, videnskabeligt fotografi, sort-hvid fotografi, portrætfotografi eller reklamefotografi. Disse genrer havde forskellige fokusområder, men alle havde i sidste ende det centrale mål at afbilde virkelige objekter.

Det kunstneriske fotografi, som udviklede sig i begyndelsen af det 20. århundrede, har en anden tilgang. Det lægger det reproduktive aspekt af fotografiet til side og udvider spektret af, hvad et fotografi kan gøre, betydeligt. I forståelsen af kunstfotografi bliver fotografiet en del af et kunstnerisk koncept og har til formål at formidle budskaber, der rækker langt ud over billedets indhold. Fotokunstnerne knytter en bekymring til billedet og ønsker at transportere værdier og ideer eller sætte spørgsmålstegn ved virkeligheden. Dermed bliver motivet bag billedet vigtigere end selve fotoet. Fotoet forvandles til et symbol og begynder dermed at "skabe virkelighed".

Den højeste grad af afstand til virkeligheden nås af det eksperimenterende fotografi, som opgiver alle konventionelle traditioner, hvad enten det drejer sig om motivvalg eller optagelsesteknik, og i stedet producerer kunstfotografi, som i nogle tilfælde er meget abstrakt. Men i de billedtemaer, der danner grundlag for det kunstneriske arbejde, ligger kunstfotografiet slet ikke så langt fra andre former for billedkunst. Du kan også finde landskaber, portrætter, nøgenbilleder eller stilleben her. Derudover er mediets selvrefleksion et stort fokus. Ved hjælp af forskellige midler sætter vi spørgsmålstegn ved vores seervaner, stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved fotografiets billedkarakter og udforsker mediets grænser.

Fotografi som en kunstnerisk proces

I moderne fotografi i almindelighed og kunstfotografi i særdeleshed er det ikke nok bare at trykke på kameraets udløser. Fotoets eller kunstværkets kvalitet bestemmes af mange forskellige faktorer, som fotokunstneren kan påvirke både på forhånd og bagefter. Det gælder f.eks. kameraets kvalitet og egenskaber, de generelle betingelser og parametre for den fotografiske proces og den digitale eller analoge efterbehandling.

• Det rigtige valg af kamera: I dag findes der utallige teknologier og apparater til at tage billeder - fra pinhole-kameraer over smartphones til digitale spejlreflekskameraer. Da der er stor forskel på kvaliteten af disse, har selve valget af kamera stor indflydelse på det endelige resultat. I dag er digitale kameraer nok de mest anvendte i den professionelle sektor, f.eks. et spejlreflekskamera eller et systemkamera. Men smartphones bliver også i stigende grad brugt til (kunst)fotografering takket være deres højopløselige kameraer. Analoge kameraer som de legendariske Hasselblad mellemformatkameraer har fortsat en stor tilhængerskare blandt professionelle fotografer. Objektivernes lysintensitet og vinkel har stor betydning for alle kameramodeller. For eksempel kan vidvinkelobjektiver eller fiskeøjeobjektiver ændre eller forvrænge motivet betydeligt, selv mens billedet tages.
• Iscenesættelse af motivet og fotografiets parametre: Kunstnerisk fotografi begynder allerede med valget af motivet og det miljø, det befinder sig i. Det gør en stor forskel, om et objekt er fotograferet i en hvid kube eller i et landskab. Den naturlige eller kunstige belysning bestemmer også atmosfæren og dermed fotografiets budskab. Lige så vigtig er beslutningen om, hvorvidt der skal tages et farvefoto eller et sort-hvidt foto. Endelig kan indramning, synsvinkel, billedkomposition, eksponering og dybdeskarphed gøre et dokumentarisk foto til et kunstnerisk fotografi.
• Forædling af fotoet gennem analog og digital efterbehandling: For mange fotokunstnere begynder det egentlige arbejde, efter at billedet er taget. Afhængigt af mediet er der forskellige måder at ændre billedet på bagefter. Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte kunstnere at kombinere eller behandle fotografier med andre teknikker. De integrerede billederne i collager og klippede, klistrede eller malede over dem. Digital fotografering tilbyder et næsten uendeligt udvalg af mulige behandlingsvarianter. Med computerstøttede billedredigeringsprogrammer kan fotos manipuleres på næsten alle tænkelige måder. I form af print i høj opløsning kan disse digitale produkter derefter præsenteres igen i en analog form.

Så der er mange forskellige faktorer, der kan bruges til at påvirke den fotografiske proces. Men teknologien er kun et værktøj - den kunstneriske idé, et budskab eller et koncept skal udvikles af kunstneren på forhånd.

Kunstnerisk fotografi kæmpede i lang tid for at bevare sin status

I dagens kunstverden er moderne fotografi uomtvisteligt anerkendt som et vigtigt bidrag til billedkunsten. Museer og gallerier over hele verden udstiller kunstfotografi, kunstskoler tilbyder relevante kurser, og fotografier udbydes også i stigende grad til salg på auktioner. Kunstfotografi er også kommet ind i samlingerne på verdens største museer, f.eks. MoMa, New York, Whitney Museum of American Art, New York, Musée d'Orsay, Paris, Museum Folkwang, Essen eller Museum für Fotografie, Berlin.

Men fotografiet måtte kæmpe længe for at etablere sig som en ligeværdig kunstnerisk udtryksform. Da det blev opfundet og videreudviklet i midten af det 19. århundrede, tjente det i første omgang kun til at afbilde virkeligheden. Men allerede i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte dadaisterne at eksperimentere med fotografier eller den fotografiske proces. Fotografiet kom dog først ind på kunstmuseerne i midten af det 20. århundrede. Der var en lang debat om fotografiets kunstneriske værdi, og om fotografier kunne betragtes som kunstværker i henhold til konventionelle standarder.

Da denne "moderne" form for billedproduktion var fundamentalt forskellig fra maleri og skulptur, gjaldt de konventionelle kategorier for kunst ikke længere. Diskussionerne drejede sig (og gør det stadig til en vis grad) hovedsageligt om, hvor meget håndværk og kreativitet der er involveret i kunstfotografering, og hvordan unikke værker kan defineres.

Fotografi vs. maleri og skulptur: Nye standarder for kunst

Indtil slutningen af det 19. århundrede blev den kunstneriske præstation defineret af størrelsen på kreativiteten og håndværket. Kunstnere hævdede at skabe en individuel fortolkning af virkeligheden i malerier og skulpturer.

For abstrakt kunstfotografi fra det 20. århundrede og fremefter var der endda slet ingen skabeloner, men de var fuldstændig frit associerede og bogstaveligt talt skabt ud af ingenting. Denne intellektuelle kreative proces blev oprindeligt nægtet fotografiet med det argument, at det blot gengav virkeligheden én til én. Der var ikke brug for kunstneriske færdigheder for at indfange et eksisterende objekt på celluloid. Det samme gælder for håndværk.

Maleri og skulptur kræver mange års øvelse og træning og kræver talenter både til at håndtere pensel og mejsel og til abstrakt og rumlig tænkning. Men fotografi producerer selve værket ved hjælp af mekanik og teknologi og kan derfor ikke sammenlignes med "fin" kunst. I dag er vi langt videre end denne modvilje. Ud over tekniske færdigheder anerkendes fotokunstneres kreative præstationer nu, fordi det er umiskendeligt, at f.eks. valg af motiv, billedkomposition, iscenesættelse eller efterbehandling kræver stor dygtighed og viden.

I lang tid blev et kunstværks unikhed betragtet som et yderligere kriterium. Fotografi mangler i sagens natur den unikke karakter, fordi man teoretisk set kan lave et uendeligt antal aftryk af et fotografi. Men i dag er bekymringen for vilkårlig duplikering helt ubegrundet. Med oplag, begrænsninger og kontrol af antallet af aftryk kan der også skabes en form for sjældenhed i fotografiet.

Kunstfotografi på kunstmarkedet

Talrige kunstnere har allerede skabt sig et navn på verdensplan med deres fotografier. Berømte kunstnere inden for kunstnerisk fotografi er f.eks. Helmut Newton, Anton Corbijn, Peter Lindbergh, Cindy Sherman, Jeff Wall, Andreas Gursky, Barbara Klemm, Edward Ruscha, Candida Höfer, Bernd og Hilla Becher eller Man Ray. Men selv om fotografiet nu er etableret som en del af billedkunsten, halter det stadig bagefter maleriet og skulpturen på kunstmarkedet. De fleste fotografer er stadig milevidt fra den berømmelse og frem for alt de indtægter eller auktionsindtægter, som deres kolleger inden for maleri og skulptur har.

Som altid er det undtagelser, der bekræfter reglen. I 2011 solgte Christie's auktionshus i New York f.eks. et fotografi af Andreas Gursky for rekordsummen 4,3 millioner amerikanske dollars. Det bekræfter i hvert fald den voksende interesse for fotografi og dets relevans for billedkunsten.