Guld i kunsten: Malerier og skulpturer i en gylden glød

Folk har altid været fascineret af det ædle metal guld. Det anses for at være sjældent og værdifuldt og er derfor blevet indbegrebet af berømmelse og rigdom. Desuden går dets brug som betalingsmiddel, dets popularitet som smykkemateriale og dets tradition inden for kunst tusindvis af år tilbage.

Guldets popularitet skyldes helt sikkert først og fremmest dets unikke farve, subtile glans og materielle værdi. Derudover har guld altid haft stor symbolsk kraft blandt mennesker, for eksempel i mange religioner eller mytologier. Nogle religioner ser guld som et direkte udtryk for det guddommelige, mens andre kulturer forbinder guld med magiske egenskaber og sammenligner dets glans med sollyset.

Guldets betydning for mange religiøse samfund fremgår tydeligt af det faktum, at guld ofte bruges som dekoration i hellige bygninger og mange liturgiske eller rituelle genstande som kors, kalke eller gravgaver. Desuden har symbolikken i det ædle metal været en nøglefaktor i guldmaleri og -skulptur, og dets materielle kvaliteter sikrede, at guld blev et ekstremt populært materiale inden for kunsten.

Guld har været brugt som materiale i kunsten i tusindvis af år

Guld har flere fordele i forhold til andre metaller til brug i maleri og skulptur. Først og fremmest findes det allerede i naturen i en form, hvor det kan bearbejdes direkte. Det betyder, at det ikke behøver at blive blandet med andre metaller for at danne en legering. Guld er derfor sammen med kobber et af de første metaller, som mennesker brugte til at lave værktøj, smykker og andre genstande. En anden fordel er guldets modstandsdygtighed som materiale til hverdagsgenstande, malerier og skulpturer. Det ruster ikke og kan derfor holde i flere århundreder uden at ændre sig. Selv om guld er usædvanligt holdbart, er det også usædvanligt godt og let at arbejde med. Da det er relativt blødt, kan det let formes - for eksempel valses, hamres eller forarbejdes til pulver. Med disse egenskaber er guld velegnet til både maleri og skulptur.

Teknikker og metoder til guldmaling og -skulptur

Der er forskellige metoder til at bruge dette ædle metal i guldmaleri. I middelalderen brugte kunstnere ofte kun guld til baggrunden i deres malerier. De rullede det ud til bladguld og påførte det på lærredet. De egentlige motiver, f.eks. scener med mennesker eller landskaber, blev derefter malet på denne neutrale, men intenst skinnende såkaldte "guldgrund". Denne teknik er især kendt inden for religiøst ikonmaleri og panelmaleri.

Men guld kan også bruges som et kreativt element på samme måde som oliemaling eller temperamaling. Bladguld er således lige så effektivt, når det drejer sig om at designe motiver eller tilføje accenter og applikationer til billeder. Kendte eksempler på denne proces er malerierne "Adele Bloch-Bauer I" og "Kysset", som art nouveau-maleren Gustav Klimt delvist brugte bladguld til.

Desuden har guld en lang tradition inden for skulptur. Ligesom i guldmalerier bruger billedhuggere guld til deres skulpturer på mange forskellige måder. Skulpturer lavet af massivt guld er velkendte i mange kulturer. Her smelter kunstneren guldet og støber det i en form eller graverer det. Ofte dækkede de endda genstande af træ eller metal med bladguld og polerede dem derefter. Et berømt eksempel på guldskulptur er Tutankhamons dødsmaske fra det gamle Egypten.

Guldkunstens storhedstid og dens renæssance i det 20. århundrede

Selvom guld generelt var meget populært i billedkunsten, var der faser i kunsthistorien, hvor det gik lidt af mode. De første anvendelser af guld i kunsten er dokumenteret i det gamle Egypten. Her blev guld hovedsageligt brugt i forbindelse med tilbedelse af guder og faraoer eller til sarkofager og gravgaver. Desuden vides det, at man i den græske oldtid brugte guld som materiale til ornamenter på statuer.

Guld havde sit første højdepunkt i Europa i kunsten fra det første århundrede e.Kr. I de følgende århundreder blev guld ofte brugt i kunsten, ikke mindst på grund af dets mange betydninger. For eksempel fungerede det ædle metal som et symbol på solen, lyset, bestandigheden, visdommen, rigdommen eller det guddommelige væsen. Men fra det 15. århundrede begyndte guldets popularitet i kunsten at falde. På det tidspunkt herskede der en overbevisning om, at guld med sin stærke og idiosynkratiske glans overstrålede alle andre farver og forstyrrede indtrykket af billedet. Andre grunde, der nævnes i litteraturen til at afvise brugen af guld i kunsten, er uoverensstemmelsen mellem materialets høje værdi og de intellektuelle krav i billedkunsten. Den nævner også det elitære billede af guld som et værdifuldt ædelmetal, der kun var forbeholdt overklassen. Dette stigma varede indtil begyndelsen af det 20. århundrede.

De første tilnærmelser til guld kunne bl.a. genkendes i Gustav Klimts "gyldne fase". Fra 1950'erne og frem kom andre kunstnere til. Robert Rauschenberg, en af popkunstens vigtigste kunstnere, skabte sine berømte "Gold Paintings", og James Lee Byars var næsten overdådig med bladguldet, da han skabte sine store abstrakte skulpturer. Senest siden 1980'erne er guldet blevet fuldstændig rehabiliteret i kunsten, og i dag arbejder flere kunstnere med guld end på noget tidspunkt siden middelalderen.

Der er store udstillinger med temaet "Guld i kunsten", som "Guldalderen" i Stuttgart i 1991 eller "Guld" på Belvedere i Wien, og guldmuseer som det berømte "Museo del Oro" i Bogotá nyder stor popularitet blandt publikum.