Ekspressionisme: Et maleri fuld af kraft og følelser
Ekspressionismen har formet den moderne kunst som få andre stilarter. Dens kunstnere udviklede en grundlæggende ny forståelse af formålet med kunst og billedkomposition. De forsøgte at formidle deres følelser, opfattelser og stemninger i deres malerier og søgte nye kunstneriske udtryksformer til det formål.
De karakteristiske træk ved ekspressionismen er bl.a. reduktionen af objekter til grundformer og afbildningen af dem i stærke farver. Samtidig markerede denne kunstneriske bevægelse det endelige brud med maleriets repræsentative funktion og banede vejen for abstraktion. Vigtige repræsentanter for ekspressionismen var Franz Marc, August Macke, Karl Schmidt-Rottluff, Gabriele Münter, Wassily Kandinsky, Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner. Ekspressionismens banebrydende innovationer fortsatte med at have indflydelse på mange perioder i det 20. århundrede.
Ekspressionisme bør afspejle sjælens tilstand
De ekspressionistiske kunstneres store bedrift var deres udvikling af en grundlæggende ny filosofi om maleriet. Ifølge deres synspunkt skulle maleriet ikke længere tjene det formål at indfange og afbilde virkeligheden så objektivt som muligt på en naturalistisk måde. I stedet skulle det afspejle malerens subjektive perspektiver, følelser og opfattelser.
Kunstnerne gjorde således malerierne til deres redskaber til at udtrykke sindstilstande som tristhed, glæde, smerte, frygt eller endda konkrete oplevelser så autentisk og direkte som muligt. I stedet for at kopiere genstandene gjorde de dem til bærere af deres følelser og synspunkter. Da virkeligheden ikke længere kunne tjene som standard for en "korrekt" gengivelse af objekterne i henhold til traditionelt maleri, var enhver teknik, der hjalp med at formulere individuelle følelser, tilladt.
Nye former for billeddesign
Forud for udviklingen af dette kunstneriske koncept gik det faktum, at de senere ekspressionister ikke længere identificerede sig med de fremherskende traditioner og akademiske regler for maleri i det 20. århundrede. Især mente de ikke, at den impressionistiske bevægelse havde potentiale til at udtrykke de ting, der var vigtige for dem. De mente, at den var for overfladisk, manglede subjektiv indflydelse og ikke længere var tidssvarende.
Selvom impressionismen allerede havde ændret maleriet markant - nogle senere ekspressionister var endda begyndt med impressionistiske værker - var det ikke nok for den nye avantgarde, og de søgte efter nye former for billedkomposition.
Det sociale klima som motiv i ekspressionismen
Ud over behovet for nye teknikker til kunstnerisk udtryk var det også ydre forhold uden for kunstens verden, der drev den radikale genopfindelse af maleriet. I begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Europa som helhed strukturelle ændringer i samfund og politik. Teknologiske fremskridt, industrialisering og ikke mindst Første Verdenskrig intensiverede den politiske, økonomiske og sociale situation. Den tilsyneladende idyl i slutningen af det 19. århundrede blev afløst af en atmosfære af bekymring for fremtiden, urban anonymitet og sociale konflikter. Kunstnerne tog dette barske samfundsklima til sig og tematiserede det eksplicit eller implicit i deres malerier.
Ekspressionismen og dens kendetegn
Det nyformulerede krav om at udtrykke det inderste i mennesket medførte også grundlæggende ændringer i maleteknikkerne. Der var dog stor forskel på, hvordan kunstnerne omsatte den nye filosofi på lærredet. Ikke desto mindre delte de alle den konsekvente fortsættelse af en tendens, der var begyndt i slutningen af det 19. århundrede, især i impressionismen: afvigelsen fra den realistiske repræsentation af motiver.
Med hensyn til farve og form var kunstnerne ikke længere bundet af virkeligheden og kunne skildre emner, som de "følte" dem. Realistisk og detaljeret gengivelse af genstandene spillede ikke længere nogen rolle. I stedet reducerede malerne ofte motiverne til deres grundlæggende strukturer, forvrængede dem betydeligt og nærmede sig endda abstraktionens område.
De arbejdede med stærke farver, som de anvendte i store områder og ofte satte i skarp kontrast til hinanden. Kunstnerne fordelte også farverne helt frit og malede f.eks. menneskeansigter i blåt eller køer i gult. Denne kombination af ekspressionistiske karakteristika skaber et følelsesladet og dynamisk, men til tider også forvirrende eller endda forstyrrende billedindtryk.
Selvom ekspressionisterne i stigende grad opgav den realistiske repræsentation, forblev de grundlæggende engagerede i det repræsentative maleri. Almindelige motiver i ekspressionismen omfattede byscener, dyr, landskaber, nøgenbilleder, stilleben og portrætter. Historiske scener, fremtrædende personligheder eller bibelske og mytologiske temaer spillede dog en mindre rolle.
Fra renæssancen til afrikansk kunst: Ekspressionismens indflydelse
På trods af ekspressionisternes progressive tilgang til teori og æstetik havde de referencepunkter og inspirationskilder i andre epoker og blandt andre kunstnere. Impressionismens, symbolismens og fauvismens kunstnere havde allerede taget afstand fra en realistisk skildring af verden.
Blandt ekspressionismens pionerer var malere som Paul Gauguin, Vincent Van Gogh og Edvard Munch, som fortolkede virkeligheden mere end de afbildede den realistisk. Ekspressionisterne fandt også inspiration til deres udtryksformer i andre kulturer, f.eks. i Afrika eller Stillehavsområdet, hvor masker og skulpturer allerede i høj grad reducerede objekternes naturlige former. På grund af det enkle, men meget udtryksfulde billedsprog opdagede ekspressionistiske kunstnere også træsnittet som medie, da det først blev introduceret i billedkunsten af Albrecht Dürer og Lucas Cranach d.æ. i renæssancen.
Ekspressionisme i Tyskland
I begyndelsen af det 20. århundrede opstod der tendenser til ekspressionisme i maleriet i forskellige europæiske lande, herunder Østrig, Frankrig og især Tyskland. To kunstnergrupper, "Die Brücke" og "Der Blaue Reiter", kom fra henholdsvis Dresden og München-området og ydede betydelige pionerbidrag og formede ekspressionismen.
Kunstnerfællesskabet "Die Brücke"
I 1905 grundlagde arkitektstuderende fra Dresden, Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff og Fritz Bleyl, deres kunstnerfællesskab "Die Brücke", som andre berømte kunstnere som Max Pechstein og Emil Nolde senere sluttede sig til. "Die Brücke" blev opløst i 1913, men kunstnerne forblev meget aktive i de følgende år.
Kunstnersammenslutningen "Der Blaue Reiter"
"Der Blaue Reiter" var aldrig tænkt som en permanent kunstnersammenslutning som "Brücke". Franz Marc og Wassily Kandinsky sluttede sig snarere til et redaktionelt fællesskab for at udgive teoretiske skrifter og organisere udstillinger. De nedskrev deres principper og ideer i en almanak med titlen "Der Blaue Reiter". Under denne titel organiserede Marc og Kandinsky også to store udstillinger, som ikke kun viste deres egne værker, men også værker af kunstnere som Alexej von Jawlensky, Marianne von Werefkin, August Macke, Robert Delaunay og Gabriele Münter. I 1914 afsluttede Marc og Kandinsky dog deres fælles arbejde.
Ekspressionismen er stadig stærkt til stede i kunstverdenen den dag i dag
Med sine revolutionerende nyskabelser fik ekspressionismen stor indflydelse på både sin samtids kunst og på hele det 20. og 21. århundrede. Der var en meget produktiv udveksling med mange stilarter i begyndelsen af det 20. århundrede, f.eks. futurisme, kubisme og dadaisme. Men ekspressionismen banede også vejen for mange efterfølgende epoker. Dens indflydelse kan bl.a. ses hos kunstnere med tilknytning til surrealisme, abstrakt ekspressionisme, ny objektivitet, informalisme, neo-ekspressionisme og Neue Wilde.
Ekspressionismen begyndte som en avantgardebevægelse og blev stadig betragtet kritisk af mange samtidige i sine tidlige dage. Men i dag anerkendes dens værker som et væsentligt bidrag til den modernistiske kunst og udviklingen af maleriet som helhed.
I dag: Ekspressionistisk maleri indbringer toppriser
Udstillinger med "Die Brücke" og "Der Blaue Reiter" tiltrækker konsekvent et stort publikum, og værkerne af deres vigtigste kunstnere handles til rekordpriser. Berømte ekspressionistiske motiver som Franz Marcs "Blue Horse I" eller Wassily Kandinskys "Yellow Red Blue" er også meget populære som reproduktioner.
Værker i denne stil findes i mange vigtige samlinger verden over, herunder Museum of Modern Art i New York, Tate Modern i London og Musée d'Orsay i Paris. Derudover er forskellige museer dedikeret til den ekspressionistiske epoke og dens hovedpersoner, såsom "Kirchner Museum" i Davos, "Brücke-Museum" i Berlin, "Münter-Haus" i Murnau eller "Franz Marc Museum" i Kochel am See.