Edvard Munch "Skriget" - myte og milepæl i kunsthistorien

Der er nogle få værker i kunsthistorien, som har opnået berømmelse langt uden for kunstens verden og nærmest har opnået kultstatus. Disse sjældne, enestående værker omfatter Leonardo da Vincis "Mona Lisa", Andy Warhols "Campbell's Soup Cans" og Edvard Munchs "Skriget". Dette ikoniske motiv af en figur, der står på en bro foran en blodrød himmel og holder hænderne op til hovedet med vidt åben mund, har været fast forankret i den kollektive hukommelse i årtier. Munch malede i alt fire versioner af den berømte scene med forskellige teknikker og størrelser. Derudover skabte han et litografi. På den måde ændrede han lidt på motivet med hensyn til farvevalg og billedkomposition. Tre af de fire malerier kan ses på forskellige museer; den fjerde version blev solgt i 2012 for 120 millioner dollars, hvilket gjorde det til det dyreste maleri i verden på det tidspunkt.

Det velkendte billede "Skriget" betragtes i dag som et af ekspressionismens nøgleværker. Dets hovedmotiv er blevet gengivet, citeret og modificeret utallige gange i løbet af de seneste årtier inden for forskellige områder af popkulturen: Andy Warhol lavede f.eks. screenprints af scenen, og motivet er blevet oversat tredimensionelt til skulpturer, f.eks. af Jochen Bauer, og det er trykt på medier som postkort, plakater eller T-shirts. Den succesfulde gyserfilmserie "Scream" brugte naturligvis Munch til hovedpersonens maske, og maleriet fungerede endda som model for en emoji. Disse forskellige hyldester til "Scream"-billedet beviser, at motivet, som snart er omkring 130 år gammelt, stadig fascinerer mange mennesker i dag.

"Skriget" - Billedet, dets betydning og dets tilblivelseshistorie(r)

Edvard Munch malede den første version af motivet i 1893. Men den dag i dag er det ikke endeligt afklaret, hvad der i sidste ende inspirerede ham til at male dette værk. Derfor er der mange teorier om billedet "Skriget" og dets betydning: En af dem siger, at Munch lod sit eget åndelige liv flyde ind i dette motiv, og at han bragte sine indre billeder op på lærredet. Den dystre stemning i scenen ville have været helt typisk for ham, for han havde bearbejdet sin svære livshistorie i mange af sine malerier. Han havde mistet sin mor og søster i en tidlig alder og kæmpede med depression og alkoholmisbrug hele sit liv. Derfor kunne Munch have udtrykt sin frygt og fortvivlelse i den desperate figur i "Skriget". I modsætning hertil antager andre teorier om maleriets tilblivelse rent ydre påvirkninger. Nogle kunsthistorikere ser en lighed med en mumie i den centrale figur. De forklarer det med, at Munch så inka-mumier på verdensudstillingen i Paris i 1889 og blev inspireret af de indskrænkede kroppe.

Den glødende himmel: Vulkanudbrud eller perlemorsskyer?

Der er altid nye fortolkninger og forklaringer, selv på den røde, orange og gule lysende himmel på billedet "Skriget". Teorien om, at Munch blev inspireret af et naturspektakel, der havde sin oprindelse i et vulkanudbrud, bliver ofte fremført. I 1883 gik Krakatoa i udbrud i Indonesien og katapulterede store mængder aske og støv op i stratosfæren. Støvskyerne spredte sig over hele verden og siges at have været ansvarlige for glødende røde solnedgange i mange år fremover. Edvard Munch har måske engang set denne himmel, for han skrev: "Himlen blev pludselig blodrød (...) Der var blod og ildtunger over den blåsorte fjord og byen." Derfor virker det ikke helt urimeligt, at han er blevet påvirket af denne misfarvning af himlen.

De norske meteorologers overvejelser om den lysende himmel er også relevante, men de har en helt anden tilgang. Årsagen til misfarvningen af himlen var ikke vulkanudbruddet, men et andet naturfænomen, de såkaldte perlemorsskyer. Dette fænomen, som meteorologisk korrekt kaldes "polare stratosfæriske skyer", kan kun observeres på høje breddegrader (som f.eks. Norge). Fænomenet er meget sjældent. Jo højere solen står op om morgenen eller går ned om aftenen, jo mere intense og strålende bliver skyernes farver. Det vil aldrig være muligt at afklare, om det var en himmelsk begivenhed, og om Munch overhovedet var inspireret af den. Det er meget muligt, at Munch alligevel har malet billedet ud fra sine erindringer og dermed - helt i den senere ekspressionismes ånd - har ladet sine personlige indtryk og sin følelsesverden flyde ind i maleriet.

"Skriget" og dets fortolkning: En gådefuld inskription og en formodet falsk billedtitel

Ud over formodningerne om oprindelsen af Edvard Munchs "Skriget" er der talrige andre fortolkninger og analyser omkring dette legendariske kunstværk. Især to forskningsresultater har vakt opsigt i de senere år. Den ene undersøgelse handlede om billedets titel, den anden om en mystisk inskription.

Der havde aldrig været nogen alvorlig tvivl om sammenhængen mellem maleriets titel og dets motiv. Det var tydeligt, at personen på maleriet skreg, hvilket også fremgik umiskendeligt af maleriets navn. I 2019 præsenterede British Museum imidlertid en helt anden fortolkning. Ifølge kunsthistorikerne skreg personen slet ikke, men hørte snarere et skrig. Den afgørende faktor for denne fortolkning var en note, som Munch havde efterladt på et forberedende værk. "Jeg følte det store skrig gennem naturen", står der. Det tyder på, at hovedpersonens mund var åben af skræk, og at han holdt sig for ørerne. Forskerne giver dog ikke noget bevis på, om Munch faktisk hørte skriget, eller en forklaring på, hvor det kan være kommet fra.

I lang tid skabte en knap synlig blyantinskription på den første version af billedet fra 1893 også forundring. "Kunne kun være malet af en galning!" står der på norsk, og det var helt uklart, hvem og hvornår den stammede fra. I 2021 rapporterede Nationalmuseet i Oslo, at Munch højst sandsynligt selv havde skrevet sætningen på maleriet. Dette blev bekræftet af sammenligninger af håndskriften på sætningen med Munchs dagbøger og breve. Man kan dog kun gisne om hans hensigt. En antagelse er, at det var en ironisk kommentar fra Munchs side til offentlighedens spekulationer om hans sindstilstand.

Mange af spørgsmålene omkring Edvard Munchs "Skriget" er allerede blevet besvaret, men myten om denne milepæl i kunsthistorien lever videre og vil sandsynligvis inspirere fantasien hos mange kommende generationer.