Brücke-kunstnerne: Ekspressionismens pionerer

Det var ikke malere eller billedhuggere, der skabte dybe forandringer i kunsten i begyndelsen af det 20. århundrede, men arkitektstuderende: I 1905 grundlagde Karl Schmidt-Rottluff, Fritz Bleyl, Ernst Ludwig Kirchner og Erich Heckel kunstnergruppen "Brücke" i Dresden, Tyskland. De vendte sig væk fra den konservative akademiske doktrin og udviklede et fundamentalt nyt kunstnerisk koncept. Fokus var ikke længere på kunstens repræsentative funktion. I stedet skulle den formidle kunstnernes subjektive følelser.

De væsentlige træk ved Brücke-stilen omfatter et radikalt reduceret kunstnerisk formkoncept og levende farver. Brücke-ekspressionismen havde en varig indvirkning på moderne kunst og påvirkede mange generationer af kunstnere i det 20. århundrede.

Udviklingen af Brücke: Fra Dresden til Berlin

Historien om kunstnergruppen Brücke begyndte i Dresden kort efter århundredeskiftet. På Dresdens Tekniske Universitet krydsede de arkitektstuderende Karl Schmidt-Rottluff, Fritz Bleyl, Ernst Ludwig Kirchner og Erich Heckels veje. Ud over deres akademiske studier delte disse fire en stor interesse for maleri og litografi. De så dog meget kritisk på deres samtids kunst og stræbte efter moderne stilændringer.

For at skabe en institutionel ramme for deres kunstneriske arbejde grundlagde de "Brücke" i juni 1905. Under dette navn lejede de fælles atelierpladser, organiserede de første udstillinger og rekrutterede også nye medlemmer. Fremtrædende medlemmer var Max Pechstein og Emil Nolde, som sluttede sig til Brücke i 1906, samt Otto Mueller, Kees van Dongen og Cuno Amiet, blandt andre.

Den første store fællesudstilling for Brücke-kunstnerne åbnede dørene den 24. september 1906 i en lampefabrik, der var ejet af Karl-Max Seifert. I 1911 flyttede kunstnersamfundet fra Dresden til Berlin. Hovedstaden var allerede blevet et centrum for samtidskunst og gav kunstnerne flere muligheder for at udstille og handle. Det gav også nye forbindelser til andre avantgardekunstnere, som inspirerede og påvirkede Brücke-kunstnerne. I årenes løb var der en del udsving blandt medlemmerne, og Fritz Bleyl og Emilio forlod gruppen kort tid efter.

I 1913 blev Brücke helt opløst, angiveligt på grund af Kirchners stigende følelse af sig selv som leder af gruppen og hans nedladende behandling af sine kolleger. Efter opløsningen fortsatte alle tidligere Brücke-medlemmer med at arbejde stort set uafhængigt af hinanden.

Kunsten var at formidle en subjektiv oplevelse

De fire unge arkitektstuderende fra Dresden, som skulle blive ekspressionismens pionerer, havde ikke alle gennemgået en kunstnerisk uddannelse på et akademi. Måske gav det dem mulighed for at se på deres tids kunst med et særligt upartisk og kritisk perspektiv. De konkluderede, at de traditionelle principper for maleri og skulptur ikke kunne udtrykke det, der var vigtigt for dem. Tidens populære stilarter som impressionisme og historiemaleri holdt sig stadig tæt til den realistiske gengivelse af det objektivt synlige.

Brücke-kunstnerne anså en naturalistisk skildring, der udelukkende var baseret på overfladiske observationer, for at være meningsløs. De forsøgte snarere at gøre billedkunsten til et redskab til at udtrykke deres individuelle opfattelser og følelser. I deres værker skulle kunstnernes lidenskab være umiddelbart mærkbar og skabe en følelsesmæssig forbindelse til beskuerne. For at nå disse mål søgte Brücke-kunstnerne nye former for kunstnerisk udtryk og satte spørgsmålstegn ved alle eksisterende formelle regler.

Men i modsætning til andre avantgardebevægelser som "Blaue Reiter" med sin almanak og sit omfattende teoretiske manifest, havde "Brücke" ikke et sådant manifest. Deres "program" bestod af et 74 x 41 millimeter stort træsnit skabt af Ernst Ludwig Kirchner. Trykket lød:

"Vi sætter vores lid til en ny generation af skabere og kunstelskere og opfordrer alle unge til at forene sig. Og da vi er unge, bærere af fremtiden, vil vi fravriste den veletablerede ældre generation friheden til at leve og bevæge sig. Enhver, der direkte og ærligt gengiver den kraft, der driver ham til at skabe, tilhører os."

Levende og impulsiv: Brücke-kunstnernes stil

Brücke-kunstnergruppens erklærede mål var at skildre livet i alle dets facetter, uforfalsket og umiddelbart, i deres kunstværker. Ekspressionisterne gik nye veje både kreativt og tematisk. I deres billedsprog og kunstneriske formkoncept afveg de radikalt fra tidligere epokers naturalistiske detaljerigdom. I stedet reducerede de billedobjekternes former og detaljer til nogle få karakteristiske træk. Derudover understregede de billedgenstandenes konturer ved at definere dem meget tydeligt og adskille dem fra hinanden med kraftige farvekontraster.

Med hensyn til følelser portrætterede de ofte deres motiver på en overdrevet og forvrænget måde. De afviste også andre traditionelle maleriske principper som f.eks. centralperspektiv eller rumlig korrekt komposition. De gav sig selv den størst mulige kreative frihed og placerede alle billedelementer på samme plan.

Desuden fik farverne større betydning i det ekspressionistiske maleri. De blev ikke længere blot betragtet som materialer eller redskaber, men fik en egenværdi og blev nærmest iscenesat. Brücke-malerne brugte overvejende intensive farver og påførte dem monokromatisk i store områder.

Derudover brød kunstnerne med den realistiske tildeling af farver til objekter og farvelagde motiverne efter deres følelser. Med deres progressive malestil vovede ekspressionisterne sig ofte ind i grænselandet til andre discipliner som kubisme, karikatur og abstraktion.

Med hensyn til motiver sætter Brücke-kunstnerne nye prioriteter

I deres valg af motiver lagde Brücke-kunstnerne vægt på naturlighed og autenticitet, ligesom de gjorde med den kunstneriske udtryksform. Med afbildninger af natur, landskaber og nøgenbilleder hyldede de livet og friheden. De hentede ofte inspiration fra fælles udflugter til kysterne ved den tyske Nordsø og Østersøen eller til Moritzburg-søerne.

Efter at Brücke-kunstnerne flyttede til Berlin, blev byscener mere fremtrædende i deres værker. Med billeder af sofistikerede selskaber, gadescener, dansehaller og kabareter afspejlede de storbylivets trængsel og travlhed. Under indflydelse af moderniseringen og det hurtige liv i metropolen blev stemningen i mange Brücke-kunstneres værker mørkere, og de beskæftigede sig i stigende grad med følelser som ensomhed og frygt.

Brücke-kunstnerne ændrede den kreative proces

Brücke-malerne udviklede ikke kun et nyt billedsprog, men forandrede også hele den kreative proces. De malede ofte intuitivt, impulsivt, hurtigt og med brede penselstrøg, hvilket gav dem mulighed for straks at udtrykke deres inspiration.

Ud over maleriet fik en anden teknik betydning for ekspressionisterne: træsnittet. Denne århundredgamle teknik passede rigtig godt til deres filosofi. De kunne realisere deres kreative mål meget godt i træsnit ved at bruge dristige konturer, store områder, klare kontraster og stilisering af objekterne.

Brücke-kunstnergruppen: En milepæl i kunsthistorien

Brücke-kunstnernes arbejde anses i dag for at være et af de vigtigste bidrag til kunsthistorien. Mange år før "Blaue Reiter" i München gav Brücke afgørende impulser til transformationen af det moderne maleri.

Som det ofte er tilfældet med avantgardekunstnere, blev Brücke i begyndelsen betragtet som for progressiv og provokerende. Kritikerne fordømte især kunstens unaturlige, disharmoniske og rastløse stil ("en voldtægt af den sanselige verden" - kunstkritiker Hermann Bahr, 1914). De hyppige afbildninger af nøgenbilleder var også kontroversielle. På trods af den indledende kritik fandt ekspressionismen stigende støtte blandt samtidige i de følgende år. For eksempel deltog Ernst Ludwig Kirchner regelmæssigt i udstillinger i Tyskland og Schweiz i løbet af sin levetid og solgte adskillige værker.

I de følgende årtier blev de revolutionerende ændringer i Brücke-kunsten etableret og fik indflydelse på mange andre kunstbevægelser verden over. Stilarter som abstraktion, abstrakt ekspressionisme eller neo-ekspressionisme havde deres rødder direkte i Brücke-ekspressionismen.

Selv i dag er værker af Kirchner, Schmidt-Rottluff, Bleyl og Heckel fortsat meget populære. Originalerne af alle Brücke-kunstnere er meget efterspurgte både på udstillinger og blandt samlere og er højt værdsatte. Derudover er "Brücke-museet" i Berlin, som Karl Schmidt-Rottluff selv tog initiativ til, dedikeret til ekspressionismens pionerer med sit eget udstillingsområde.