Art Nouveau: Afgang til det 20. århundrede
Ved overgangen fra det 19. til det 20. århundrede fik en ny kunstopfattelse sit gennembrud i mange europæiske lande. Kendt som Jugendstil i Tyskland, Art Nouveau i Frankrig, Modern Style i England, Liberty i Italien, Secessionsstil i Østrig eller Modernismo i Spanien, proklamerede forskellige progressive kunstnersammenslutninger et moderne koncept for kunst, arkitektur og kunsthåndværk. Art Nouveau havde som mål at være kosmopolitisk, innovativ og progressiv. Dens kunst skulle ikke kun udstilles på museer, men snarere være en del af hverdagen for så mange mennesker som muligt. Samtidig udviklede kunstnerne en ny brug af former og billedsprog. Typiske art nouveau-kendetegn er brugen af ornamenter, blomstermønstre og referencer til naturen.
Hvordan udviklede art nouveau sig?
Det nye kunstkoncept opstod i slutningen af det 19. århundrede. Mange kunstnere i Europa mente, at kunsten befandt sig midt i en krise: Billedkunsten var domineret af historicismen, som havde hentet sine stilistiske elementer fra forskellige tidligere epoker som gotikken, renæssancen, barokken eller romantikken. Denne tendens til at vende tilbage til ældre epoker gav anledning til kritik, især fordi en stil, der var orienteret mod fortiden, ikke kunne afspejle den aktuelle udvikling inden for kunst, kultur og samfund. Det var ikke kun de skønne kunster, der blev kritiseret, men også håndværk og handel. Den fremadskridende industrialisering gjorde moderne samlebåndsproduktion mulig. Men der blev ofte lagt for lidt vægt på æstetik og kvalitet. Resultatet var billige, masseproducerede varer, der ofte fremstod som smagløse eller banale. Ud over den hurtige tekniske udvikling, forbrugernes adfærd og nye former for underholdning opstod der en fremmedgørelse over for naturen. For at modvirke disse klager og tendenser dannede malere, billedhuggere, arkitekter og kunsthåndværkere organisationer i mange europæiske lande og kæmpede for en grundlæggende ændring af kunsten og samfundet.
Art Nouveau som et universelt sprog for kunst, design og arkitektur
Art Nouveau og andre beslægtede kunstbevægelser forsøgte at ændre holdninger på flere niveauer. Først og fremmest skulle historicismens konservative stil elimineres. Art Nouveau-kunstnere var overbeviste om, at samtidskunst ikke kunne opstå ud fra et billede og en brug af former, der til dels allerede var århundreder gamle. I stedet skulle de nye kunstneriske udtryksformer være originale, individuelle og moderne. Desuden var art nouveau-kunstnerne optaget af kunstens selvforståelse. Kunsten skulle være mindre elitær og have en større plads i folks hverdag. Dette var tæt forbundet med afskaffelsen af den forældede forestilling om "højere" og "lavere" kunst. I den traditionelle akademiske forståelse af kunst blev de fine kunstarter klassificeret som overlegne i forhold til håndværk og design af hverdagsgenstande. Art Nouveau-kunstnerne modsatte sig dette, for kun med lige rettigheder for de forskellige discipliner kunne kunsten blive fast forankret i så mange menneskers liv som muligt. Kunstnere, arkitekter og håndværkere skulle arbejde sammen om at udvikle en stil, som så kunne anvendes på så mange områder af livet som muligt - fra maleri og skulptur til bygningsarkitektur og design af smykker, mode, møbler, service og mange andre hverdagsting. Produktionen af hverdagsgenstande skulle også i stigende grad fokusere på materialer af høj kvalitet, solidt håndværk og funktionalitet. I bund og grund skulle alle produkter fremstilles efter traditionelt håndværk, hvilket skulle modvirke den sjælløse masseproduktion. Art Nouveau-kunstnernes idé om - i positiv forstand - brugskunst var dog ikke helt ny. Den britiske "Arts and Crafts"-bevægelse havde allerede i midten af det 19. århundrede været fortaler for en meget lignende filosofi. Masseproduktion på fabrikker var en torn i øjet på dem, og de ønskede at modvirke denne udvikling med kunstneriske impulser og høje kvalitetsstandarder. Derudover forfulgte "Arts and Crafts"-kunstnerne en universel tilgang, hvor kunst, arbejde og samfund også skulle ses i en fælles sammenhæng.
Art nouveau-karakteristika: Tilbage til naturen med mange ornamenter
Begrebet universel og moderne kunst krævede en ny brug af former og billedsprog. Det skulle være progressivt og innovativt og ikke blot gentage stilistiske træk fra tidligere epoker, som historicismen gjorde. Art Nouveau-kunstnere søgte inspiration til udviklingen af deres stil i former og mønstre, der fandtes i planteverdenen. Ved at lade sig inspirere af blomster, blomsterflor og træer forsøgte jugendstilens kunstnere at genskabe forbindelsen mellem publikum og naturen. De kopierede dog ikke planternes former. Planterne inspirerede dem snarere til at skabe abstrakte og legende mønstre og strukturer med flydende linjer. Sådanne blomsterornamenter blev ikke længere kun brugt som dekorativt tilbehør, de blev nogle gange endda fejret i stor skala. Art Nouveau-kunstnerne lånte ikke kun deres design fra flora og fauna, men brugte også mange af deres motiver. For eksempel gjorde de ofte landskaber, dyr og naturscener til deres motiver. Men portrætter var også blandt de hyppige motiver. Især kvinder var meget populære som motiver. De blev set som symboler på naturlighed, skønhed og harmoni og blev vist i vide, farverige gevandter, med flagrende hår og prydet med blomster. Alle disse art nouveau-karakteristika lagde grunden til den ønskede differentiering fra historicismen og overgangen til den moderne kunst i det 20. århundrede.
Art Nouveau-epoken havde en varig indflydelse på kunsthistorien
Selv om jugendstilens storhedstid kun varede omkring 20 år, havde den stor indflydelse på sin tids kunst, arkitektur og design og satte sit præg på de følgende årtiers epoker. Art Nouveau anses således for at være en vigtig impuls for udviklingen af modernistisk kunst og for avantgarden i begyndelsen af det 20. århundrede. Nogle af jugendstilens karakteristika og ideer blev senere genfundet i forskellige kunstbevægelser - om end i en noget modificeret form - f.eks. i art deco, Bauhaus eller surrealisme. Desuden opstod der mange vigtige kunstnere fra jugendstil-epoken. Inden for malerkunsten er der ét navn, der falder i øjnene i forbindelse med art nouveau: Gustav Klimt. Der er ingen tvivl om, at hans arbejde i høj grad fremmede den nye kunstbevægelse i Østrig. Med "Kysset" og "Adele Bloch-Bauer I" skabte han to af de mest berømte malerier nogensinde. Desuden var han også en af grundlæggerne af "Wiener Secession", en kunstinstitution med eget udstillingshus og magasin, som i høj grad fremmede avantgarden i Østrig. Andre vigtige kunstnere fra art nouveau-epoken er Alphonse Mucha, Josef Hoffmann, Koloman Moser, Louis Comfort Tiffany og Peter Carl Fabergé. Selv i det 21. århundrede er Jugendstil, Art Nouveau og Co. stadig ekstremt populære. Nogle af de kunstværker, der blev skabt i art nouveau-epoken, er blandt de mest berømte og dyre i kunsthistorien, og art nouveau-arkitektur præger stadig bybilledet i mange europæiske byer som Paris, Prag, Wien, Bruxelles, Barcelona og Berlin.