Andy Warhols Marilyn - 10 fakta om det legendariske kunstværk

Et ikon hylder et ikon: Andy Warhol, en legende inden for popkunsten, var en stor beundrer af Marilyn Monroe, en af de mest ikoniske figurer i det 20. århundrede. Han tog hendes portræt op i flere serier af værker og fortolkede det i sin karakteristiske silketryksæstetik.

Billederne fra "Shot Marilyns"-serien opnåede en særlig status. Deres unikke historie gjorde dem til milepæle i popkunsten: Warhol skabte de første portrætter af Monroe kort efter hendes tragiske død. Originalerne i serien blev bogstaveligt talt skudt på, og i de følgende årtier indbragte de millioner på auktion.

1. Warhols Marilyn-serie blev ramt af en kugle

Andy Warhol var fascineret af både Monroes skønhed og hendes status som offentlig person. Han så hende som et popkulturelt ikon og den ultimative legemliggørelse af berømthed. Samtidig så han hende som en åndsbeslægtet, fordi hun ligesom han selv ofte blev misforstået, undervurderet og ikke værdsat tilstrækkeligt.

Da Hollywood-legenden døde i 1962, skabte han "Marilyn Diptych" til minde om hende. Det var baseret på et pressefotografi fra 1953. Han brugte det samme fotografi igen i 1964 til en serie silketryk.

Billederne i denne serie har fået deres navn efter en hændelse i efteråret 1964 i Warhols atelier "Factory". En dag kom den amerikanske kunstner Dorothy Podber, en af Warhols venner, ind i atelieret på East 47th Street i New York. Der findes i dag forskellige versioner af, hvad der derefter skete. Sikkert er det, at Podber trak en pistol og affyrede et skud mod Monroes billeder, som stod lænet op ad væggen, den ene bag den anden. Bagefter siges det, at hun erklærede handlingen for et "performance piece".

Kuglen gennemborede fire af billederne. Warhol forsøgte at reparere skudhullerne, men det lykkedes kun delvist. Skaderne er stadig mere eller mindre genkendelige i de fire værker.

Siden angrebet er de fire berørte værker blevet navngivet:

• Shot Red Marilyn,
• Shot Orange Marilyn,
• Shot Lyseblå Marilyn og
• Shot Sage Blue Marilyn.

Den eneste version, der forblev uskadt, var "Turquoise Marilyn". Det var utvivlsomt Dorothy Podbers angreb, der gjorde denne serie så populær og øgede dens værdi enormt.

2. Skabelonen "Shot Marilyns" har aldrig rigtig eksisteret

Efter Marilyn Monroes død i 1962 faldt Andy Warhol angiveligt over det foto, han senere skulle bruge til "Shot Marilyns"-serien, på et loppemarked. Billedet blev oprindeligt offentliggjort i forbindelse med filmen "Niagara" fra 1953, hvor Monroe spillede hovedrollen. Det blev brugt af produktionsselskabet 20th Century Fox til at promovere filmen.

Men det sort-hvide foto var oprindeligt større og i en anden størrelse end det motiv, som Warhol senere brugte til sine silketryk. Han beskar ca. den nederste tredjedel af originalen og skar den ud til en firkant. Ud fra dette udsnit skabte Warhol en skabelon til serigrafi, som han brugte til at producere de forskellige versioner af "Shot Marilyns".

3. Warhol brugte sine typiske silketryk til "Shot Marilyns"

Som mange af hans værker blev Warhols Marilyn Monroe også trykt med silketryk. Silketryk er en trykketeknik, der gør det muligt at lave et uendeligt antal tryk ud fra en enkelt original. Skabelonen består af en silketrykplade af metal eller et fint net, hvor kun de områder, der svarer til designet, er gennemtrængelige for blæk.

Under silketrykprocessen overføres blæk gennem skærmen til mediet ved hjælp af en rakel. Denne teknik kan bruges på mange materialer, men bruges primært til at trykke på tekstiler, plastik, keramik, metal, træ eller glas. Trykhastigheden er dog langsom sammenlignet med andre metoder som f.eks. offsettryk.

I begyndelsen af 1960'erne opdagede han silketrykket for sig selv. Det passede perfekt til hans kunstneriske koncept, som adskilte sig fundamentalt fra den traditionelle forståelse af kunst på det tidspunkt. Warhol troede ikke på princippet om det unikke originalværk, men var overbevist om, at kunst var et forbrugerprodukt, som kunne produceres i serier. På den måde kunne kunsten gøres tilgængelig for et bredere publikum.

Derudover var han åben om sit ønske om økonomisk succes. For at nå sine mål var silketryk det perfekte værktøj. Warhol brugte også denne metode til at producere Marilyn Monroe-serien. Men inden trykningen malede han først lærredet med forskellige akrylfarver, som senere gav de fem versioner af portrættet deres navne.

4. Warhol genfortolkede Monroes portræt gentagne gange

Gennem hele sin karriere blev Andy Warhol inspireret af Marilyn Monroe til at skabe flere serier af værker. Efter "Marilyn Diptych" i 1962 og "Shot Marilyns" i 1964 genfortolkede han det ikoniske motiv flere gange i de følgende år. Selvom han altid brugte den samme fotografiske skabelon, adskilte alle de efterfølgende billedcyklusser sig markant fra de tidligere portrætter.

Hans tidligere serier understregede Monroes skønhed og status som amerikansk ikon. Men i genoptagelsen viste han - både symbolsk og bogstaveligt - den mørke side af det berømte portræt. Han brugte ikke det originale foto, men et negativ til silketrykkene. Allerede i 1967 skabte han en portefølje på dette grundlag, hvor han farvede overfladerne med stærke farver.

I "Reversal Series" fra slutningen af 1970'erne tog han en endnu mere radikal tilgang. Han orienterede sig hovedsageligt efter negativets karakter og lod store dele af billedet være sort. Kun nogle få segmenter som øjne, læber, næse og hår lod han være hvide eller farvede dem med stærke farver.

Billedindtrykket af denne Marilyn-serie er langt fra noget glamourøst portræt. I stedet fremstår Monroe temmelig uhyggelig, næsten spøgelsesagtig. I stedet for at fremstå som et strålende ikon bliver hun et symbol på den mørke side af berømmelsen. Samtidig reflekterede Warhol kritisk over sin egen karriere med denne nyfortolkning. Ved at slette næsten alle de typiske træk ved sit oprindelige værk ødelagde han de elementer, der havde gjort ham så succesfuld i årene før.

5. Serien "Shot Marilyns" betragtes som en milepæl i popkunsten

I dag er "Shot Marilyns"-serien blandt Warhols mest betydningsfulde og bedst kendte værker. Kun få af hans værker har nået et lignende popularitetsniveau, som f.eks. hans "Campbell's Soup Cans" eller hans Mao-portræt.

I kunsthistorien er Warhols hyldest til Monroe længe blevet betragtet som indbegrebet af popkunst, da de kombinerer mange af dens definerende karakteristika. Pop Art hentede sine motiver fra hverdagens forbrugsgoder, berømtheder, reklamer, tegneserier og massemedier.

Pop Art-kunstnere forvrængede deres motiver, satte dem ind i nye sammenhænge eller overdrev dem. Den underliggende idé var at kritisere mediernes og forbrugersamfundets mekanismer.

Samtidig betragtede kunstnere som Warhol kunst som et forbrugerprodukt, og de producerede og solgte deres værker på samme måde som industriprodukter. Serieproduktion havde til formål at gøre kunsten mere overkommelig og tilgængelig for masserne.

Mange af disse ideer afspejles i Warhols Marilyn. Her fokuserede han på en af de mest berømte amerikanske skikkelser i 1950'erne og 1960'erne. Marilyn Monroe blev berømt gennem sine film og blev et sexsymbol og et populært ansigt i high society. Ved at gentage hendes portræt i flere omgange afslørede Warhol, hvad samfundet tydeligvis havde set i Monroe - et flot forbrugsobjekt.

6. Warhols "Shot Marilyns" i visuel analyse

Andy Warhol var en mester i at genfortolke motiver og give dem alternative betydninger i uventede sammenhænge. Hans måde at manipulere billedobjekter på spillede en nøglerolle i denne proces. Warhols Marilyn er et repræsentativt eksempel.

Den første væsentlige ændring var at beskære det oprindelige foto til en kvadratisk størrelse på 101,6 x 101,6 cm, så Monroes hoved næsten fyldte hele rammen.

Lige så slående var de farveændringer, Warhol foretog. Ved hjælp af klare farver skabte Warhol flere højdepunkter i Monroes portræt:

• Han farvede øjenlågene i lyseblå og frisuren i en unaturlig, lysende gul.
• Munden er særlig iøjnefaldende. Han har fremhævet læberne med en mørkerød farve, som får den blændende hvide farve til at fremstå endnu mere lysende.
• Alle disse farveområder strækker sig ud over de naturlige konturer. Farverne på disse tre ansigtstræk står i skarp kontrast til den lyserøde farve i resten af ansigtet.

Med disse elementer overdrev han de typiske træk ved skønhed og erotik til det groteske. Den manglende rumlighed får skuespillerinden til at fremstå meget kunstig - som et produkt af hverdagens forbrugersamfund.

7. Warhols "Shot Marilyns" solgt til rekordpriser

Selvom Warhol producerede "Shot Marilyns" som en serie, blev de aldrig solgt som sådan. I stedet har "Shot Red Marilyn", "Shot Orange Marilyn", "Shot Light Blue Marilyn" og "Shot Sage Blue Marilyn" hver især en helt anden oprindelse. Alle malerierne har haft forskellige ejere og er blevet solgt flere gange, enten på auktion eller privat:

• "Shot Red Marilyn" har bl.a. været ejet af den berømte pop art-kunstner Robert Rauschenberg og blev solgt på auktion i New York i 1989 for ca. 4 millioner dollars til en privat samler.
• "Shot Light Blue Marilyn" blev erhvervet i 1967 af kunstsamleren Peter Brant og er stadig i hans fonds samling.
• "Shot Orange Marilyn" blev købt i 1965 af Warhols galleriejer Leo Castelli for 1.800 USD. Med tiden skiftede det hænder flere gange og blev efter sigende solgt privat for 240 millioner dollars.
• "Shot Sage Blue Marilyn" gik gennem forskellige ejere i USA, før det landede hos den schweiziske kunsthandler Thomas Ammann. Maleriet skabte overskrifter igen i 2022, da det blev solgt på auktion for 195 millioner dollars.

8. Hvor er Andy Warhols Marilyn Monroe nu?

Der er ikke noget endegyldigt svar på dette spørgsmål. De fire originale "Shot Marilyns" er stadig i private samlinger, og det samme er "Turquoise Marilyn", som blev skånet for Dorothy Podbers angreb.

• "Shot Orange Marilyn" blev købt af manageren Kenneth C. Griffin.
• "Shot Light Blue Marilyn" er en del af Brant Foundation-kollektionen.
• "Shot Sage Blue Marilyn" blev købt på en auktion af den amerikanske kunsthandler Larry Gagosian, men det er uklart, om han handlede på vegne af en anonym køber eller beholdt billedet selv.
• "Shot Red Marilyn" har senest tilhørt den græske shippingmagnat Philip Niarchos.
• "Turquoise Marilyn" er ejet af iværksætteren Steven A. Cohen.

Selv om "Shot Marilyns" er i privat eje, bliver de fra tid til anden udstillet offentligt. For eksempel har "Shot Orange Marilyn" været udstillet flere gange i Tyskland, bl.a. på Museum of Modern Art i Frankfurt am Main. "Shot Sage Blue Marilyn" har også været udstillet flere gange, bl.a. på Solomon R. Guggenheim Museum og Centre Georges-Pompidou i Paris.

Andre versioner af Warhols Marilyn Monroe er også nogle gange tilgængelige for offentligheden. For eksempel er den lige så berømte "Marilyn Diptych" en del af samlingen på Tate Gallery of Modern Art i London, Museum of Modern Art i New York har ikke mindre end 10 forskellige Marilyn'er, og Metropolitan Museum of Art har en omvendt version fra 1967 i sin samling.

9. "Shot Marilyns" deler mange paralleller med andre Warhol-værker

Warhols portrætter af Marilyn Monroe er emblematiske for hans arbejde på flere måder. Både i koncept og udførelse er de parallelle med nogle af hans andre kreationer.

Som mange andre malerier producerede Warhol "Shot Marilyns" ved hjælp af silketryk. Han anvendte denne teknik for at muliggøre serieproduktion. Da han betragtede kunst som et forbrugsgode, overførte han logisk nok metoderne og teknikkerne fra den industrielle produktion til sit eget kunstneriske arbejde. Silketryk gjorde det muligt for ham at lave utallige tryk af et motiv.

Ud over produktionsmetoden var gentagelse også central i hans komposition. Han multiplicerede ofte et centralt motiv i et enkelt kunstværk.

Det kan man for eksempel se i hans "Marilyn Diptych", men også i værker med Campbells' suppedåser.

Et andet kendetegn ved Warhols Marilyn er den særlige modifikationsstil, som han ofte anvendte. Han fremhævede hår, læber og øjne i stærke farver, mens han definerede resten af ansigtet med minimale sorte konturer, hvilket fik det til at virke næsten todimensionelt.

Han fremmedgjorde portrætterne af andre berømtheder som Mao, Goethe, Ingrid Bergmann og Liz Taylor på en lignende måde. Fikseringen af berømtheder går også igen i Warhols arbejde. I hans levetid blev mange af dem betragtet som indbegrebet af skønhed og ynde, f.eks. modeller og skuespillerinder. Warhol behandlede dem som forbrugerprodukter og portrætterede dem i overensstemmelse hermed.

Warhols karriere er også præget af en forkærlighed for tragedie og menneskelig lidelse. Mange af hans værker tematiserer døden, f.eks. når han bruger en elektrisk stol eller et foto af et flystyrt. Hans portrætter af Marilyn Monroe passer ind i dette mønster, da han først skabte dem kort efter hendes selvmord.

10. Warhols Marylin Monroe - et tidløst motiv, der stadig er populært i dag

Andy Warhols hyldest til Hollywood-ikonet er fortsat blandt de mest populære kunstværker nogensinde. Uanset om det er "Shot Marilyn", "Marilyn Diptych" eller "Reversal"-serien - Warhols værker af Monroe symboliserer ikke kun popkunst, men er også milepæle i det 20. århundredes kunst. De symboliserer samtidskunstens opvågnen i 1960'erne.

Nye teknikker, nye motiver og en progressiv, moderne forståelse af kunst - alt dette er indkapslet i serien "Shot Marilyns". Warhols Marilyn-motiv, dets æstetik og dets produktionsproces fortsætter med at inspirere kunstnere den dag i dag. Motivet er blevet citeret, kopieret og parodieret utallige gange.

For eksempel blandede kunstfantomet Banksy Warhols Marilyn med Kate Moss' ansigtstræk. Gadekunstneren Mr. Brainwash tog også Andy Warhols original op i en hyldest i 2016. Disse og lignende værker viser, hvor populær Warhols Marilyn Monroe stadig er i dag, og at den fascination, hun udstråler, er ubrudt.