Skulptur "Lille Bonaparte" (1998)

Maleren og billedhuggeren blev født i Eberswalde nær Berlin i 1927 og lærte at tegne på kunstskolen i orangeriet på slottet Eutin. Umiddelbart efter krigen tog han til kunstakademiet i Hamborg for at studere grafisk kunst. Efter at have afsluttet sin uddannelse forblev han der som tegnelærer og blev professor i 1963.

I begyndelsen af 1950'erne mødte han Emil Nolde og Oskar Kokoschka og trykte reproduktioner af deres værker under deres vejledning. Han udviklede selv en meget idiosynkratisk stil, hvor manierisme og surrealisme, men også elementer fra art nouveau og art deco mødes. I begyndelsen hentede han sine temaer fra den tyske historie, for eksempel i cyklussen "20. juli 1944". Senere blev erotiske og seksuelle motiver vigtigere for ham, som han behandlede med delikatesse og en snert af morbiditet. I 1960 blev en sådan grafisk cyklus anklaget af statsadvokaten for påstået usædelighed.

I 1960'erne begyndte han at arbejde ud fra fotografier af Karin Székessy. Efter at have forladt sit professorat i 1968 foretog han flere studierejser til New York og Schweiz. Siden da har han også arbejdet med skulpturelt æstetiserede hverdagsobjekter, som harmonerer med maleriets raffinerede billedsprog.

"Hans værker er anerkendt og værdsat over hele verden og købes også af et bredt publikum," skriver Paul Wunderlichs biograf Jens Christian Jensen, "Kunstkendere er enige: Paul Wunderlich er den fantastiske realismes hovedmester og en af de få stildefinerende kunstnere i vores tid."

"Af de almindeligheder, der spredes om hans livsværk, er der kun én, der har substans: erkendelsen af, at Paul Wunderlich blev den uovertrufne mester i litografi efter Picasso." (Prof. Heinz Spielmann)

"Hvis man leder efter den største mester i beherskelsen af den litografiske teknik i alle dens muligheder, er der ingen tvivl: laurbæren tilhører Paul Wunderlich." (Carl Vogel)