Tilman Riemenschneider
Omkring 1460-1531
Tilman Riemenschneiders værker repræsenterer overgangen fra middelalderen til renæssancen som næsten ingen anden billedhugger. Med sit enestående tekniske geni pustede han nyt liv i de gamle traditioner. Han var den første kunstner, der ofte afstod fra at male sine værker og opdagede spillet mellem lys og skygge som et kreativt element. På den måde skabte han grandiose kompositioner fulde af følelsesmæssig spænding, hvor han gav sine figurer liv med udtryksfulde ansigter, betonede bevægelser og dramatiske draperinger.
Billedskæreren og billedhuggeren Tilman Riemenschneider blev født omkring 1460 i Harzen og døde i Würzburg i 1531. Hans rejser bragte ham til Schwaben og Øvre Rhinen. Til sidst slog han sig ned i Würzburg, hvor han opnåede så stor anseelse, at han blev valgt til borgmester.
Riemenschneiders værker knytter an til den schwabiske og øvre rhinske kunst i traditionen fra Gerhaert van Leyden. Men afbildningerne viser også, at han må have været bekendt med sine samtidige Martin Schongauers og Albrecht Dürers grafik. Riemenschneider udviklede sig fra en todimensionel sammenvævning af former til stadig større rumlighed, og hans flerfigurskompositioner blev stadig klarere i deres struktur.
Hans foretrukne materialer var lindetræ og fränkisk sandsten, men også marmor og alabast.
Riemenschneider blev berømt for sine altre, hvoraf det mest kendte er Creglinger Marienaltar. Riemenschneider var en fornyer, især inden for udskårne altre: Han var en af de første billedhuggere, der undlod farvemaling. Hans figurer adskiller sig fra den samtidige sengotiske stil ved deres lyriske sarthed og indadvendthed.
