Ulrich Lipp

Et fyrtårn af farver, der bringer en ubekymret stemning med sig - Ulrich Lipp, født i 1955 i Allgäu, kender til farvernes kraft. Ulrich Lipps malerier henter deres næsten tidløse kraft fra det faktum, at alt lever af lys. Fra kompositionen til penselstrøgenes spor fejrer hans arbejde denne oprindelse af alt synligt og lader farven blive et manifest og en gave af ren livsglæde.

Denne glæde synes nu at eskalere til en tilstand af lyksalighed: Farverne er blevet helt sig selv og hjemme, de kondenserer på lærredet i former, som de ikke modtager, men giver sig selv. En kreativ vilje til farve kommer til udtryk i skarpe konturer, som kommer fra billedrummets baggrund og måske derfor kræver en stærkere ramme.

Hver farveimpuls mætter sig selv i en kropslighed, som hverken er et billede eller en abstraktion, men en selvstændig skabelse i formens og resonansens frie spil. Den eneste ydre begrænsning er, hvad en anden farve tillader at give genlyd i det omgivende rum: således udvider de sig til udstrakte landskaber uden nogensinde at blive påtrængende; de erobrer gerne billedet i bevægelser, der er lige så primitive, som de er fredelige, og byder alt undtagen det tvivlende blik velkommen; eller de nyder sig selv i cirklens geometriske form, udtrykket for perfekt suverænitet og sindsro (som Gaston Bachelard erkendte: "l'être est ronde", væren er rund).

Det sker så naturligt, at hvis man kunne træde ind i billedet og fortabe sig helt i det, ville farverne helt sikkert afsløre deres essens i tone og lyd: ikke længere som et synligt modstykke, men som et blidt, altgennemtrængende budskab om en forbindelse, der ikke kan produceres, men kun høres.

Og derfor kan de nye billeder kaldes musikalske: Den rumlige dybde forvandles til en klangflade, der forviser alt figurativt til en elastisk væske og dermed skaber en magisk suspension, hvis tidslige essens alene kan gøre krav på at rumme lykken.

For lykken er kun flygtig, når den knytter sig til det, der gør os lykkelige. Men hvis kunst er visualisering af at se og ikke af det sete, så fejrer disse billeder lykken ved at se: nemlig når glæden ved at skabe og lykken ved at være et væsen ligger i hinandens arme.