Max Beckmann
1884-1950
Max Beckmann, født i Leipzig i 1884, virker som en ensom skikkelse i sin tids avantgarde. Mens den begyndende modernisme programmatisk førte maleriet skridt for skridt til en fuldstændig ikke-repræsentationalisme, var Beckmann en del af den kunsthistoriske tradition og refererede bevidst til maleriet fra slutningen af det 19. århundrede.
Et tilbagevendende motiv er havet, som han engang i et sent interview beskrev som sin "gamle ven". I sine tidlige værker skildrede han det som et mystisk, vitalt rum for eksistentiel erfaring, men i løbet af den nationalsocialistiske æra blev det forvandlet til et motiv for frihed, afgang og flugt.
I 1910 blev Beckmann valgt som det yngste medlem af bestyrelsen for Berlin Secession, men hans kunst blev senere erklæret "degenereret" af nationalsocialisterne. I dag betragtes Beckmann som en af de vigtigste repræsentanter for den tyske ekspressionisme. Hans værker er repræsenteret på mange store modernistiske museer og opnår toppriser på auktioner.
