Billedet "Smuglerne" (1970)

For Salvador Dalí er maleriet en visualisering af hans fantasi, som stimuleres af en selvskabt virkelighed. For ham er drømme og hallucinationer den virkelige verden. Emnerne i hans værker er præget af konstant selvudforskning og indflydelsen fra Freuds psykoanalyse.

Den vigtigste repræsentant for den veristiske surrealisme begyndte sin uddannelse på akademiet i Madrid, men blev bortvist på grund af sin oprørske opførsel. Han fortsatte dog med at studere de gamle mestres malerier, hvis motiver kan genfindes i hans egne værker. Hans tidlige arbejde er præget af kubisme og italiensk futurisme.

Han blev medlem af den surrealistiske kreds i 1928 gennem Mirós formidling. Her mødte han Gala, surrealisternes muse. Hun blev hans partner og model for adskillige malerier.

Den alsidige kunstner var ikke kun involveret i maleri og skulptur, men også i film. Sammen med Buñuel lavede han "Den andalusiske hund" i 1929. Hans første bog fulgte et år senere, hvor han forklarede sin "paranoiakritiske metode".

I 1940 rejste Dalí til USA i otte år, hvor han hovedsageligt arbejdede i mode- og reklamebranchen. Da han vendte tilbage til Spanien, omfavnede han katolicismen og inkorporerede flere og flere religiøse og mytologiske temaer i sine værker.

De bizarre former og figurer i hans billeder afviger ofte fra virkeligheden og kombineres med absurde kombinationer af objekter for at skabe en fantastisk drømmeverden. På trods af dette har de en forbløffende realisme. For Salvador Dalí var den iscenesatte provokation et væsentligt element i hans kunst og adfærd.